
Dit liv, din vej!
Et recovery-orienteret gruppeforløb i Psykiatriens Hus i Aalborg.
Tilbuddet er til dig, der allerede er henvist til et tværsektorielt forløb i Psykiatriens Hus.
Hvad kan du forvente?
Recovery betyder at komme sig fra psykiske udfordringer og formålet med dette gruppeforløb er at give dig ny viden og redskaber, som du kan bruge i din personlige recoveryproces.
Du vil i dette gruppeforløb indgå i et fællesskab, hvor fokus er at lære dig selv bedre at kende, få øje på dine egne ressourcer og styrke dem.
Vi skaber et rum for udvikling, guider og støtter, men det er dig, der er ekspert i dit eget liv.
Forløbet bygger på erfaringsudveksling og aktiv deltagelse. Hver gang arbejder vi med et tema og laver forskellige øvelser, både i gruppen og individuelt.
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
- Håb og drømme for fremtiden
- Identitet og relationer
- Mening i livet
- Styrker, muligheder og næste skridt
Gruppeforløbet faciliteres af vores to peermedarbejdere og strækker sig over 3-4 måneder.
Praktiske oplysninger
Gruppeforløbet foregår i Psykiatriens Hus, Saxogade 14b, 9000 Aalborg
Du bliver henvist til forløbet gennem vores peermedarbejdere. Hvis du ikke allerede har kontakt med én af dem, er du velkommen til at ringe eller skrive til os.
Du finder kontaktoplysninger nederst på siden.

