Mand der holder Hænder som Danner et Hjerte
start på hovedindhold

Sind Aalborg - Livskraft bag sårbarheden for dig mellem 18-30 år

Vil du opdage noget let og helende om tanker og livets selvregulerende kraft? Her får du en invitation til at kigge bag tankernes larm og kroppens uro ind i et felt af ro, visdom og nærvær.

Vi bærer alle et stort potentiale, som ofte overdøves af bekymringer og selvkritik. Dog: Når grebet om tankerne slipper, bliver den iboende fred og livskraft tydeligere.

Hvis du vil udforske dette sammen med os, er du velkommen online eller fysisk, i forløb eller åbne tirsdags-tjek-ind.

Det hele bygger på De Tre Principper, som du måske kender fra bøger og podcasts af bl.a. Mette Louise Holland ("Dit selvhelbredende sind"), Jette Gelbek ("Hvad f*ck er der galt med mig!? ... - ingenting") eller Linda og Peter Vinding ("Fra stress til tilfreds").

Kendskab er ikke nødvendigt. Hvis du kan lytte bare lidt, er det nok.

Forløbet foregår i Psykiatriens Hus. 

Mødetid: 13 - 15
Hold 1: 17/8 - 24/8 - 31/8 - 7/9 - 14/9 - 21/9 - 28/9 - 5/10